r – rade-bant
rade-ber – râm-ge-var
ramme – rasch
rasche – rât-gëberinne
rât-gëbinne – rât-stat
rât-stiege – rëbe-hof
rëbe-holz – rëchen
rëchen – rede-balt
rede-bære – rede-spræche
rede-spræchic – rëgel-vaste
rëgel-zuht – rehsunge
rëht – rëht-schuldic
rëht-sîtec – rein-boum
rein-brëchen – reise-gëlt
reise-geschirre – reite-kleit
reitel – rê-kleit
relacie – renne-tarsche
renne-vane – resch-lîche
reseler – re-zitieren
Rhabarbar – rîch-heit
rich-lich – riemen-stëcher
riemen-stric – rigelen
rigel-loch – riht-schillinc
riht-schîn – rinden-slîʒen
rinder-gülte – ringeln
ringeloht – rint-krût
rint-miete – rîsen
rîsenære – rîterisch
rîter-lich – ritter-lëben
ritter-lêhen – riuse1
riuse2 – riuwen-klage
riuwen-site – roch-ganc
röchlinc – rô-lich
rolle – rœr-korn
rœrlîn – rosemëht
rosemic – rôsen-wengel
rôsen-wîs – rösselîn
rosse-louf – ros-zunge
rot – rotieren
rotieren – rôt-wunt
rotieren swV.
rotierunge stF.
rôtigen swV.
rœtîn Adj.
rôt-koste swM.
rôt-kroph stM.
rôt-leit stN.
rôt-lich Adj.
rôt-lösche stN.
rôt-man Adj.
rôt-mer stN.
rôt-minze swF.
rôt-munt stM.
rot-nabel M.
rôt-neʒʒel swF.
rôt-ouge swn
rotrach stN.
rôt-ros stN.
rôt-ruor stF.
rotruwange stF.
rôt-schade swV.
rôt-schëter stN.
rôt-smidin stF.
rôt-smit stM.
rôt-süeʒe Adj.
rottære stM.
rottærinne stF.
rotte swF.
röttelen swV.
röttelîn stN.
rotten stN.
rotten swV.
rotten-hamer stM.
rotten-klanc stM.
rotten-spil stN.
rotumbes stN.
rotunde Adj.
rotunde stF.
rotunden-grœʒe stF.
rôt-var Adj.
rôt-varwic Adj.
rôt-vëderspil stN.
rôt-verwer stM.
rôt-walsch Adj.
rôt-walsch stN.
rôt-wîe swM.
rôt-wilt stN.
rôt-wîn stM.
rôt-wîʒ Adj.
rôt-wunt Adj.
rôt-wurz – roup-galîne
roup-gîte – rücheln
rûchen – rückîn
ruckît – rüemer-heit
rüemunge – rummeln
rumôr – runt
runt-heit – ruofære
ruofe – ruowe-lîcheit
ruowelîn – rust
rüste – Rûʒ-lant
rûʒunge – |
rotieren swV. (8) MWV
rotierunge stF. MWV
rôtigen swV. MWV
rœtîn Adj. MWV
rôt-koste swM.
rôt-kroph stM. MWV
rôt-leit stN. MWV
rôt-lich Adj. MWV
rôt-lösche stN. (1) MWV
rôt-man Adj. MWV
rôt-mer stN. (8) MWV
rôt-minze swF. MWV
rôt-munt stM. MWV
rot-nabel M.
rôt-neʒʒel swF. MWV
rôt-ouge swn
rotrach stN. MWV
rôt-ros stN. MWV
rôt-ruor stF. MWV
rotruwange stF. (1) MWV
rôt-schade swV. MWV
rôt-schëter stN. MWV
rôt-smidin stF. MWV
rôt-smit stM. MWV
rôt-süeʒe Adj. (1) MWV
rottære stM. MWV
rottærinne stF. MWV
rotte swF. (15) MWV
röttelen swV. MWV
röttelîn stN. MWV
rotten stN. MWV
rotten swV. (6) MWV
rotten-hamer stM. MWV
rotten-klanc stM. MWV
rotten-spil stN. (3) MWV
rotumbes stN. (5) MWV
rotunde Adj. MWV
rotunde stF. MWV
rotunden-grœʒe stF. (1) MWV
rôt-var Adj. (8) MWV
rôt-varwic Adj. MWV
rôt-vëderspil stN. MWV
rôt-verwer stM. MWV
rôt-walsch Adj. MWV
rôt-walsch stN.
rôt-wîe swM. MWV
rôt-wilt stN. (1) MWV
rôt-wîn stM. (1) MWV
rôt-wîʒ Adj. MWV
rôt-wunt Adj. MWV |
