r – rade-bant
rade-ber – râm-ge-var
ramme – rasch
rasche – rât-gëberinne
rât-gëbinne – rât-stiege
rât-stube – rëbe-holz
rebelîn – rëchen
rëchen1 – rede-bære
rëde-biutel – rede-spræchic
rede-spræchigkeit – rëgel-zuht
regen – rëht
rëht-begërnder – rëht-sprëcher
rëht-spruch – reine
reine – reisel?
reise-lachen – reite-phert
reiter1 – rembele?
remedie – rensen
rensen – rê-stat
reste – ribbalîn
rib-brâte – rîch-tuom
rîch-var – riester-brët
riester-holz – rihtære
rihtærinne – rîh-waʒʒer
rihtærinne stF.
riht-brief stM.
riht-buoch stN.
rihte Adj.
rihte stF.
rihte stN.
rihte-banc stF.
rihte-brôt stN.
rihtec Adj.
rihtec-heit stF.
rihtec-lîche Adv.
rihtegunge stF.
rihtel stM.
rihtelîn stN.
rihten stN.
rihten swV.
rihtende Part.-Adj.
rihter-hûs stN.
rihter-knëht stM.
rihter-stuol stM.
rihter-tor stN.
rihtes Adv.
rihte-stëc stM.
riht-gëlt stN.
riht-gesæʒe stN.
riht-haft Adj.
riht-hamer stM.
riht-hemerlîn stN.
riht-hûs stN.
riht-kamp stM.
riht-lich Adj.
riht-loube swF.
riht-man stM.
rihtnus-brief stM.
riht-phat stM.
riht-sam Adj.
riht-schaht stM.
riht-schillinc stM.
riht-schîn stM.
riht-schît stN.
riht-schrîber stM.
riht-seil stN.
riht-snuor stF.
riht-stap stM.
riht-stat stF.
riht-stîc stM.
riht-swërt stN.
riht-tac stM.
rihtunge stF.
rîh-waʒʒer stN.
rîm1 – rinder-lëber
rinder-lich – ringern
ringer-salbe – rintzyranntz
Rîn-vart – rîserin
ris-halde – rîter-wâfen
rîte-schamel – ritter-schilt
ritter-schimph – riute
riute – riuwe-var
riuwunge – rocken-korn
rocken-meit – rœmesch
romes-ôr – ros-bâre
ros-bein – rôsen-hac
rôsen-haven – ros-hût
ros-hütte – rosten
rôsten – rœtel-boum
rœtelëht – rôt-ouge
rotrach – roubunge
rouch1 – Roup-vater
Roup-vruht – rücke-brët
ruckec – rüegærinne
rüegât – rufelîn
ruffen – rûnære
rûnærinne – ruoben-grebel
ruoben-kumpost – ruom-ræʒe
ruom-ræʒec – rûpe
rûpen-lëbere – rûten-blat
rûten-kranz – rûʒunge
|
rihtærinne stF. (1) MWV
riht-brief stM. MWV
riht-buoch stN. MWV
rihte Adj. MWV
rihte stF. (37) MWV
rihte stN. MWV
rihte-banc stF. MWV
rihte-brôt stN. MWV
rihtec Adj. (2) MWV
rihtec-heit stF. (1) MWV
rihtec-lîche Adv. MWV
rihtegunge stF. (2) MWV
rihtel stM.
rihtelîn stN. MWV
rihten stN. MWV
rihten swV. (315) MWV
rihtende Part.-Adj. MWV
rihter-hûs stN. MWV
rihter-knëht stM. MWV
rihter-stuol stM. MWV
rihter-tor stN. MWV
rihtes Adv. MWV
rihte-stëc stM. MWV
riht-gëlt stN. MWV
riht-gesæʒe stN. MWV
riht-haft Adj. MWV
riht-hamer stM. MWV
riht-hemerlîn stN. MWV
riht-hûs stN. MWV
riht-kamp stM. MWV
riht-lich Adj. MWV
riht-loube swF. MWV
riht-man stM. MWV
rihtnus-brief stM. MWV
riht-phat stM. MWV
riht-sam Adj. MWV
riht-schaht stM. MWV
riht-schillinc stM. MWV
riht-schîn stM. MWV
riht-schît stN. (2) MWV
riht-schrîber stM. MWV
riht-seil stN. MWV
riht-snuor stF. MWV
riht-stap stM. MWV
riht-stat stF. MWV
riht-stîc stM. MWV
riht-swërt stN. MWV
riht-tac stM. MWV
rihtunge stF. (3) MWV
rîh-waʒʒer stN. MWV |
