r – rade-bant
rade-ber – râm-ge-var
ramme – rasch
rasche – rât-gëberinne
rât-gëbinne – rât-stat
rât-stiege – rëbe-hof
rëbe-holz – rëchen
rëchen – rede-balt
rede-bære – rede-spræche
rede-spræchic – rëgel-vaste
rëgel-zuht – rehsunge
rëht – rëht-schuldic
rëht-sîtec – rein-boum
rein-brëchen – reise-gëlt
reise-geschirre – reite-kleit
reitel – rê-kleit
relacie – renne-tarsche
renne-vane – resch-lîche
reseler – re-zitieren
Rhabarbar – rîch-heit
rich-lich – riemen-stëcher
riemen-stric – rigelen
rigel-loch – riht-schillinc
rigel-loch stN.
rigel-spange swF.
rigel-stein stM.
rigen swV.
rigô Interj.
rîhe F.
rîhe swM.
rîhen stN.
rîhen stV.
rih-stap stM.
rihtære stM.
rihtærinne stF.
riht-brief stM.
riht-buoch stN.
rihte Adj.
rihte stF.
rihte stN.
rihte-banc stF.
rihte-brôt stN.
rihtec Adj.
rihtec-heit stF.
rihtec-lîche Adv.
rihtegunge stF.
rihtel stM.
rihtelîn stN.
rihten stN.
rihten swV.
rihtende Part.-Adj.
rihter-hûs stN.
rihter-knëht stM.
rihter-stuol stM.
rihter-tor stN.
rihtes Adv.
rihte-stëc stM.
riht-gëlt stN.
riht-gesæʒe stN.
riht-haft Adj.
riht-hamer stM.
riht-hemerlîn stN.
riht-hûs stN.
riht-kamp stM.
riht-lich Adj.
riht-lîche Adv.
riht-loube swF.
riht-man stM.
rihtnus-brief stM.
riht-phat stM.
riht-sam Adj.
riht-schaht stM.
riht-schillinc stM.
riht-schîn – rinden-slîʒen
rinder-gülte – ringeln
ringeloht – rint-krût
rint-miete – rîsen
rîsenære – rîterisch
rîter-lich – ritter-lëben
ritter-lêhen – riuse1
riuse2 – riuwen-klage
riuwen-site – roch-ganc
röchlinc – rô-lich
rolle – rœr-korn
rœrlîn – rosemëht
rosemic – rôsen-wengel
rôsen-wîs – rösselîn
rosse-louf – ros-zunge
rot – rotieren
rotieren – rôt-wunt
rôt-wurz – roup-galîne
roup-gîte – rücheln
rûchen – rückîn
ruckît – rüemer-heit
rüemunge – rummeln
rumôr – runt
runt-heit – ruofære
ruofe – ruowe-lîcheit
ruowelîn – rust
rüste – Rûʒ-lant
rûʒunge – |
rigel-loch stN. MWV
rigel-spange swF.
rigel-stein stM. (1) MWV
rigen swV. MWV
rigô Interj. MWV
rîhe F. MWV
rîhe swM. MWV
rîhen stN. MWV
rîhen stV. (5) MWV
rih-stap stM. MWV
rihtære stM. (246) MWV
rihtærinne stF. (1) MWV
riht-brief stM. MWV
riht-buoch stN. MWV
rihte Adj. MWV
rihte stF. (37) MWV
rihte stN. MWV
rihte-banc stF. MWV
rihte-brôt stN. MWV
rihtec Adj. (2) MWV
rihtec-heit stF. (1) MWV
rihtec-lîche Adv. MWV
rihtegunge stF. (2) MWV
rihtel stM.
rihtelîn stN. MWV
rihten stN. MWV
rihten swV. (315) MWV
rihtende Part.-Adj. MWV
rihter-hûs stN. MWV
rihter-knëht stM. MWV
rihter-stuol stM. MWV
rihter-tor stN. MWV
rihtes Adv. MWV
rihte-stëc stM. MWV
riht-gëlt stN. MWV
riht-gesæʒe stN. MWV
riht-haft Adj. MWV
riht-hamer stM. MWV
riht-hemerlîn stN. MWV
riht-hûs stN. MWV
riht-kamp stM. MWV
riht-lich Adj. MWV
riht-lîche Adv.
riht-loube swF. MWV
riht-man stM. MWV
rihtnus-brief stM. MWV
riht-phat stM. MWV
riht-sam Adj. MWV
riht-schaht stM. MWV
riht-schillinc stM. MWV |
