r – rade-bant rade-ber – râm-ge-var ramme – rasch rasche – rât-gëberinne rât-gëbinne – rât-stat rât-stiege – rëbe-hof rëbe-holz – rëchen rëchen – rede-balt rede-bære – rede-spræche rede-spræchic – rëgel-vaste rëgel-zuht – rehsunge rëht – rëht-schuldic rëht-sîtec – rein-boum rein-brëchen – reise-gëlt reise-geschirre – reite-kleit reitel – rê-kleit relacie – renne-tarsche renne-vane – resch-lîche reseler – re-zitieren Rhabarbar – rîch-heit rich-lich – riemen-stëcher riemen-stric – rigelen rigel-loch – riht-schillinc riht-schîn – rinden-slîʒen rinder-gülte – ringeln ringeloht – rint-krût rint-miete – rîsen rîsenære – rîterisch rîter-lich – ritter-lëben ritter-lêhen – riuse1 riuse2 – riuwen-klage riuwen-site – roch-ganc röchlinc – rô-lich rolle – rœr-korn rœrlîn – rosemëht rosemic – rôsen-wengel rôsen-wîs – rösselîn rosse-louf – ros-zunge rot – rotieren rotieren – rôt-wunt rôt-wurz – roup-galîne rôt-wurz stF. rotzegen swV. rötzel stN. rou Adj. roubære stM. roubærinne stF. roubec Adj. roubec-lîche Adv. rouben stN. rouben swV. rouber-hût stF. rouberîe stF. roubes Adv. roubisch Adj. roubolt stM. roubunge stF. rouch1 stM. rouch2 stM. rouche stF. rouchelîn stN. rouchen swV. roucheric Adj. roucherîn stF. rouchern swV. rouch-gëbe swM. rouch-gerte F. rouch-haber swM. rouch-hol stN. rouch-huon stN. rouch-hûs stN. rouchic Adj. rouch-loch stN. rouchloch-veger stM. rouch-naht stF. rouch-val stM. rouch-vanc stM. rouch-var Adj. rouch-vaʒ stN. rouch-veʒʒer stM. rouf stM. roufe swF. roufen stN. roufen swV. rouf-giric? Adj. röuf-lîche Adv. roufunge stF. rouf-wolle swF. roum stM. roup stM. roup-galîne stF. roup-gîte – rücheln rûchen – rückîn ruckît – rüemer-heit rüemunge – rummeln rumôr – runt runt-heit – ruofære ruofe – ruowe-lîcheit ruowelîn – rust rüste – Rûʒ-lant rûʒunge – | rôt-wurz stF. MWV rotzegen swV. (1) rötzel stN. (1) MWV rou Adj. (62) MWV roubære stM. (40) MWV roubærinne stF. (8) MWV roubec Adj. (6) MWV roubec-lîche Adv. MWV rouben stN. MWV rouben swV. (68) MWV rouber-hût stF. MWV rouberîe stF. MWV roubes Adv. MWV roubisch Adj. MWV roubolt stM. MWV roubunge stF. MWV rouch1 stM. (124) MWV rouch2 stM. MWV rouche stF. rouchelîn stN. MWV rouchen swV. (9) MWV roucheric Adj. MWV roucherîn stF. MWV rouchern swV. MWV rouch-gëbe swM. MWV rouch-gerte F. (2) MWV rouch-haber swM. MWV rouch-hol stN. MWV rouch-huon stN. MWV rouch-hûs stN. MWV rouchic Adj. (5) MWV rouch-loch stN. MWV rouchloch-veger stM. MWV rouch-naht stF. MWV rouch-val stM. MWV rouch-vanc stM. MWV rouch-var Adj. MWV rouch-vaʒ stN. (6) MWV rouch-veʒʒer stM. MWV rouf stM. (1) MWV roufe swF. MWV roufen stN. MWV roufen swV. (125) MWV rouf-giric? Adj. röuf-lîche Adv. MWV roufunge stF. MWV rouf-wolle swF. MWV roum stM. (1) MWV roup stM. (145) MWV roup-galîne stF. MWV |