r – rade-bant
rade-ber – râm-ge-var
ramme – rasch
rasche – rât-gëberinne
rât-gëbinne – rât-stat
rât-stiege – rëbe-hof
rëbe-holz – rëchen
rëchen – rede-balt
rede-bære – rede-spræche
rede-spræchic – rëgel-vaste
rede-spræchic Adj.
rede-spræchigkeit stF.
rëde-stap stM.
rede-stolz Adj.
rëde-vaʒ stN.
rede-vënster stN.
rede-wîs-heit stF.
rede-wort stN.
rëde-zuber stM.
redinc stM.
rê-dult stF.
redunge stF.
rëdunge stF.
rëf stN.
rêf stN.
refent-schüʒʒel stF.
reffen swV.
reff-zan stM.
refloit stM.
reformatze swF.
reformieren swV.
re-frigieren swV.
refsalunge stF.
refsen stN.
refsen swV.
rëf-stap stM.
refsunge stF.
rëf-trager stM.
refzen stN.
refzen swV.
regâl stN.
regâlien s_pl
rege stF.
rëgelære stM.
rëgelærinne stF.
regel-bir swF.
regel-boum stM.
rëgel-büechlîn stN.
rëgele F.
rëgelen swV.
rëgel-gëlt stN.
rëgel-hûs stN.
rëgelierer stM.
rëgelîn stN.
regelinc stM.
rëgel-lêre swF.
rëgel-lich Adj.
rëgel-orden stM.
rëgel-phenninc stM.
rëgel-vaste stF.
rëgel-zuht – rehsunge
rëht – rëht-schuldic
rëht-sîtec – rein-boum
rein-brëchen – reise-gëlt
reise-geschirre – reite-kleit
reitel – rê-kleit
relacie – renne-tarsche
renne-vane – resch-lîche
reseler – re-zitieren
Rhabarbar – rîch-heit
rich-lich – riemen-stëcher
riemen-stric – rigelen
rigel-loch – riht-schillinc
riht-schîn – rinden-slîʒen
rinder-gülte – ringeln
ringeloht – rint-krût
rint-miete – rîsen
rîsenære – rîterisch
rîter-lich – ritter-lëben
ritter-lêhen – riuse1
riuse2 – riuwen-klage
riuwen-site – roch-ganc
röchlinc – rô-lich
rolle – rœr-korn
rœrlîn – rosemëht
rosemic – rôsen-wengel
rôsen-wîs – rösselîn
rosse-louf – ros-zunge
rot – rotieren
rotieren – rôt-wunt
rôt-wurz – roup-galîne
roup-gîte – rücheln
rûchen – rückîn
ruckît – rüemer-heit
rüemunge – rummeln
rumôr – runt
runt-heit – ruofære
ruofe – ruowe-lîcheit
ruowelîn – rust
rüste – Rûʒ-lant
rûʒunge – |
rede-spræchic Adj. MWV
rede-spræchigkeit stF. MWV
rëde-stap stM. MWV
rede-stolz Adj. MWV
rëde-vaʒ stN. MWV
rede-vënster stN. MWV
rede-wîs-heit stF. MWV
rede-wort stN. MWV
rëde-zuber stM. MWV
redinc stM. MWV
rê-dult stF. MWV
redunge stF. MWV
rëdunge stF. MWV
rëf stN. MWV
rêf stN.
refent-schüʒʒel stF. MWV
reffen swV. (2) MWV
reff-zan stM. MWV
refloit stM. (4) MWV
reformatze swF. MWV
reformieren swV. MWV
re-frigieren swV.
refsalunge stF. MWV
refsen stN. MWV
refsen swV. (19) MWV
rëf-stap stM. MWV
refsunge stF. MWV
rëf-trager stM. MWV
refzen stN.
refzen swV. MWV
regâl stN. MWV
regâlien s_pl (2)
rege stF. MWV
rëgelære stM. (1) MWV
rëgelærinne stF. MWV
regel-bir swF. MWV
regel-boum stM. MWV
rëgel-büechlîn stN. MWV
rëgele F. (44) MWV
rëgelen swV. MWV
rëgel-gëlt stN. MWV
rëgel-hûs stN. MWV
rëgelierer stM. MWV
rëgelîn stN. MWV
regelinc stM. MWV
rëgel-lêre swF. MWV
rëgel-lich Adj. (10) MWV
rëgel-orden stM. MWV
rëgel-phenninc stM. MWV
rëgel-vaste stF. MWV |
