r – rade-bant
rade-ber – râm-ge-var
ramme – rasch
rasche – rât-gëberinne
rât-gëbinne – rât-stiege
rât-stube – rëbe-holz
rebelîn – rëchen
rëchen1 – rede-bære
rëde-biutel – rede-spræchic
rede-spræchigkeit – rëgel-zuht
regen – rëht
rëht-begërnder – rëht-sprëcher
rëht-spruch – reine
reine – reisel?
reise-lachen – reite-phert
reiter1 – rembele?
remedie – rensen
rensen – rê-stat
reste – ribbalîn
rib-brâte – rîch-tuom
rîch-var – riester-brët
riester-holz – rihtære
rihtærinne – rîh-waʒʒer
rîm1 – rinder-lëber
rinder-lich – ringern
ringer-salbe – rintzyranntz
Rîn-vart – rîserin
ris-halde – rîter-wâfen
rîte-schamel – ritter-schilt
ritter-schimph – riute
riute – riuwe-var
riuwunge – rocken-korn
rocken-meit – rœmesch
romes-ôr – ros-bâre
ros-bein – rôsen-hac
rôsen-haven – ros-hût
ros-hütte – rosten
rôsten – rœtel-boum
rœtelëht – rôt-ouge
rotrach – roubunge
rouch1 – Roup-vater
Roup-vruht – rücke-brët
ruckec – rüegærinne
ruckec Adj.
rücke-dorn stM.
rücke-gelit stN.
rücke-halben Adv.
rücke-halp Adv.
rücke-hâr stN.
rücke-holz stN.
rucke-knote swM.
rücke-korp stM.
rücke-lachen stN.
rücke-lëder stN.
rücke-lemic Adj.
rucke-lende F.
rücke-lëne stF.
rückelingen Adv.
rückelinges Adv.
rucke-marc stM.
rücken1 swV.
rücken2 swV.
rucken-biegen stN.
rucken-brôt stN.
rucken-knorre swM.
rücken-lemde stF.
rucken-smalz stN.
rucken-suppe swF.
rucken-weiche stF.
rücke-rieme swM.
rückes Adv.
rückes-halp Adv.
rucke-tuoch stN.
rücke-wîse Adv.
ruckezen swV.
rückîn Adj.
ruckît stN.
rucku Interj.
rüde swM.
rüdegære stM.
rudel stN.
rüde-lîchen Adv.
rüdisch Adj.
rüebe-krût stN.
Rüeben-tunst stM.
rüeb-schîbe F.
rüeden swV.
rüefen stN.
rüefen swV.
rüefende Part.-Adj.
rüef-gëlt stN.
rüegære stM.
rüegærinne stF.
rüegât – rufelîn
ruffen – rûnære
rûnærinne – ruoben-grebel
ruoben-kumpost – ruom-ræʒe
ruom-ræʒec – rûpe
rûpen-lëbere – rûten-blat
rûten-kranz – rûʒunge
|
ruckec Adj.
rücke-dorn stM. (2) MWV
rücke-gelit stN. MWV
rücke-halben Adv. (2) MWV
rücke-halp Adv. (1) MWV
rücke-hâr stN. (1) MWV
rücke-holz stN. MWV
rucke-knote swM. MWV
rücke-korp stM. MWV
rücke-lachen stN. (4) MWV
rücke-lëder stN. MWV
rücke-lemic Adj. MWV
rucke-lende F. MWV
rücke-lëne stF. MWV
rückelingen Adv. (6) MWV
rückelinges Adv. MWV
rucke-marc stM. MWV
rücken1 swV.
rücken2 swV. (30) MWV
rucken-biegen stN. MWV
rucken-brôt stN. MWV
rucken-knorre swM. MWV
rücken-lemde stF. MWV
rucken-smalz stN. MWV
rucken-suppe swF. MWV
rucken-weiche stF. MWV
rücke-rieme swM. MWV
rückes Adv. MWV
rückes-halp Adv.
rucke-tuoch stN. MWV
rücke-wîse Adv. MWV
ruckezen swV. MWV
rückîn Adj. (15) MWV
ruckît stN. MWV
rucku Interj. MWV
rüde swM. (13) MWV
rüdegære stM. MWV
rudel stN. MWV
rüde-lîchen Adv. MWV
rüdisch Adj. MWV
rüebe-krût stN. MWV
Rüeben-tunst stM.
rüeb-schîbe F. MWV
rüeden swV. (1) MWV
rüefen stN. MWV
rüefen swV. (59) MWV
rüefende Part.-Adj. MWV
rüef-gëlt stN. MWV
rüegære stM. (6) MWV
rüegærinne stF. MWV |
